Under rejsen

Når man sætter sig ombord på PRINSESSE ISABELLA sænkes skuldrene og din Samsø-ferie er begyndt.

Mad ombord
Færgens café byder på lækre retter på alle afgange. Alle retter er fortrinsvist lavet af Samsøs skønne råvarer. Kaffen er friskmalet og økologisk. Se vores menukort her

For børn
For børnene er der på PRINSESSE ISABELLA et hyggeligt legerum. Du finder også puslerum og højstole ombord

Kæledyr
Kæledyr er velkomne ombord. Under overfarten skal kæledyret være anbragt i en dertil egnet transportkasse og for hundes vedkommende holdes i snor. I passagerområdet findes et hundeområde, se efter skiltene. Vær opmærksom på, at der måske ikke er plads til hele familien i hundeområdet, men kun for hunden og én ejer. Det er tilladt at lade sit kæledyr forblive i bilen under overfarten. Færgen er åben i begge ender, så hold vinduet på klem så der kommer frisk luft ind i bilen. Det er muligt at tilse sin hund over overfarten. Vi har lavet en lille folder om, at have dyr med ombord - hent folderen her.

Gratis internet 
Både i havnen og ombord på PRINSESSE ISABELLA er der gratis trådløst internet.

Samsø-information ombord
I den hyggelige time ombord på færgen er det oplagt, at bruge tiden på at finde ud af, hvad der sker på Samsø, når netop I skal holde ferie. Ombord finder du diverse informationsmateriale fra VisitSamsø, her i blandt Samsø Kalenderen med ugens arrangementer. 

Handicapfaciliteter ombord
Der er elevator fra vogndæk til passagerdæk. Der er handicaptoilet med special "aflukke" til hjælpere. Der er dedikerede kørestolspladser både ved borde og i hvileområder.

Blomster ved Kæret